IT-Sikkerhed
Næsten halvdelen af alle små og mellemstore virksomheder har et utilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Kombineret med et stigende trusselsbillede er det ikke et spørgsmål om I bliver ramt, men hvornår, hvis I ikke er ordentligt beskyttet.
Tryghed hele vejen
-
1
Vi kortlægger jeres nuværende sikkerhedsniveau
Vi laver en sikkerhedsrapport der afdækker hvor I er sårbare, hvad der skal lukkes og hvad der allerede fungerer. -
2
Vi anbefaler den rigtige strategi for jer
Ikke en standardpakke. Vi vejleder jer om hvilken IT sikkerheds-strategi der passer til jeres virksomhed. -
3
Vi implementerer og overvåger løbende
Sikkerhed er ikke et projekt der afsluttes. Vi holder jeres forsvar opdateret i takt med at trusselsbilledet ændrer sig, og vi reagerer hurtigt når noget kræver handling. -
4
Vi bygger på certificerede processer
Vi arbejder efter den internationale standard ISAE 3402, så I altid kan dokumentere jeres sikkerhedsniveau.
"Hele vores IT-strategi er at have så meget hostet i skyen som muligt. Vi har ikke fysiske servere, og sikkerhedsmæssigt har vi overladt styringen på vores IT-sikkerhed til dem. Det har vi det godt med, og de uvildige tjek vi får foretaget viser, at der er styr på det."
De angreb vi ser oftest
Phishing og ransomware
Ransomware-angreb er i dag den mest udbredte form for cyberkriminalitet mod danske virksomheder, og de starter næsten altid med en mail der ser ud til at komme fra en man stoler på.
DDoS-angreb
Overbelastningsangreb der får jeres servere eller hjemmeside til at bryde sammen. Ingen kan komme ind. Ingen kan arbejde. Hvert minut koster penge.
Menneskelige fejl
Langt de fleste sikkerhedsbrud starter ikke med en sofistikeret hacker, men med en medarbejder der ikke vidste bedre. Awareness-træning er derfor lige så vigtigt som tekniske løsninger.
Hvad koster et sikkerhedsbrud?
Et ransomware-angreb koster i gennemsnit en dansk SMV mellem 500.000 og 2 millioner kroner i direkte og indirekte tab. Hertil kommer tab af data, kundetillid og omdømme. De fleste virksomheder der rammes, vidste godt at de burde have gjort mere.
Forebyggelse er billigere end skaden.
Ofte stillede spørgsmål om IT sikkerhed
NIS2 er et EU-direktiv der stiller skærpede krav til IT-sikkerhed i virksomheder inden for en række sektorer. Det gælder ikke kun store virksomheder – mange SMV'er er omfattet som underleverandører til større aktører inden for kritisk infrastruktur. Konsekvenserne ved manglende overholdelse kan være betydelige bøder og tab af vigtige samarbejdspartnere. Vi hjælper jer med at afklare om I er omfattet og hvad det konkret kræver af jer.