Det skal du heller ikke nødvendigvis – om det giver mening at outsource din virksomheds IT-drift kommer meget an på omstændighederne. Derfor er det altid på sin plads med en god dialog om, hvad du ønsker at opnå med at flytte hele eller dele af driften ud af huset.
Når det er sagt, så er der nogle fordele, som går igen, når vi spørger de kunder, som har valgt at outsource IT-driften eller dele af den til os.
Det kan være svært at holde på de dygtige medarbejdere og opretholde de rette kompetencer in-house. NHC har kompetencen i bredden og i dybden til at sikre et minimum af nedetid, så vores kunders medarbejdere slipper for ærgrelser over spildtid med software eller hardware, der er gået ned. De oplever også en højere datasikkerhed, men vigtigst af alt får de mere ro i maven, fordi vores kompetente team tager ansvaret for IT-driften.
For virksomheder med en eller flere IT-medarbejdere er der nogle tillægsgevinster ved outsourcing. Den væsentligste er, at der bliver frigivet energi fra at sikre en stabil drift, som IT-medarbejderne i stedet kan bruge på at udvikle virksomheden og skabe værdi.