Outsourcing

Outsourcing af IT-drift handler i bund og grund om, at din virksomhed bedre kan bruge sine ressourcer på kerneforretningen. Bliv klogere på, hvad outsourcing til NHC betyder for din virksomhed.

Hvorfor skal jeg outsource IT-driften til NHC?

Det skal du heller ikke nødvendigvis – om det giver mening at outsource din virksomheds IT-drift kommer meget an på omstændighederne. Derfor er det altid på sin plads med en god dialog om, hvad du ønsker at opnå med at flytte hele eller dele af driften ud af huset.

Når det er sagt, så er der nogle fordele, som går igen, når vi spørger de kunder, som har valgt at outsource IT-driften eller dele af den til os.

Det kan være svært at holde på de dygtige medarbejdere og opretholde de rette kompetencer in-house. NHC har kompetencen i bredden og i dybden til at sikre et minimum af nedetid, så vores kunders medarbejdere slipper for ærgrelser over spildtid med software eller hardware, der er gået ned. De oplever også en højere datasikkerhed, men vigtigst af alt får de mere ro i maven, fordi vores kompetente team tager ansvaret for IT-driften.

For virksomheder med en eller flere IT-medarbejdere er der nogle tillægsgevinster ved outsourcing. Den væsentligste er, at der bliver frigivet energi fra at sikre en stabil drift, som IT-medarbejderne i stedet kan bruge på at udvikle virksomheden og skabe værdi.

Det kan du outsource

Du kan som udgangspunkt outsource hele IT-driften, du kan også vælge at overlade dele af driften til NHC og beholde resten in-house. Om du bør vælge det ene eller andet afhænger af dine ønsker og behov. Vi er ærlige omkring, hvad vi synes, der er den rigtige løsning, og ikke hvad vi tjener mest på.

Tillid og troværdighed er vores væsentligste principper, og derfor skal du vide, at vores udgangspunkt ikke er at igangsætte dyre og komplekse IT-projekter, men derimod at udnytte dine nuværende systemer og værktøjer bedst muligt, så omkostningerne og kompleksiteten holdes nede. Hvis det gavner din forretning at komme på de rigtige og moderne platforme, så bør det først ske, når din virksomhed og dine medarbejdere er parate til det.

Du er naturligvis meget velkommen til at få en uforpligtende snak om, hvad der gavner din forretning mest på såvel kort som langt sigt, og hvordan vi kan skræddersy den rigtige løsning til netop din virksomhed.

" Tillid og troværdighed er vores væsentligste principper "

Datasikkerhed hos NHC

Når vi snakker datasikkerhed med vores kunder, er vi meget bevidste om ikke at tale til frygt. Hos os er høj sikkerhed implicit – det er standard. Vores udgangspunkt er, at løsninger skal gavne kundens forretning, og derfor er høj sikkerhed en selvfølge. Vi benytter primært standardværktøjer, fx fra Microsoft, der er født med høje sikkerhedsniveauer.

Dernæst følger vi de certificerede processer, som bygger på den internationale standard ISAE 3402.

Sådan bevarer du overblikket, når du outsourcer
Det skal føles rigtigt på både bundlinjen og i maven, når du overdrager hele eller dele af IT-driften til os. Din mulighed for at bevare overblikket er derfor en vigtig forudsætning for en god proces. Det sikrer vi dels ved at:

  • sætte os rigtig godt ind i din forretning
  • du har faste kontaktpersoner hos os
  • vi har løbende dialog og sparrer med dig
  • vi holder møder med fokus på status og optimering
  • vi opdaterer dig på oppetider og supportsager

Migrering af IT

Når vi migrerer data i opstartsfasen, arbejder vi stenhårdt på at undgå nedetid. Vi kan aldrig udstede garantier, men vi bruger al vores ekspertise og erfaring på at gøre hele processen så smertefri som muligt og lægge migreringer af større datamængder på de mest optimale tidspunkter i løbet af døgnet.
" Det skal føles rigtigt på både bundlinjen og i maven "

Driftssupport der virker

Vi yder driftssupport, der passer til dit og din virksomheds behov. Det er meget forskelligt, hvor meget support, man har brug for, så når du køber en supportpakke hos os, er du på forkant med udfordringerne.

NHC’s dygtige og kundemindede supportere sørger for, at din virksomhed ikke oplever unødig spildtid, når IT’en driller. Grib telefonen eller send os en e-mail – så gør vi vores for, at I kan komme videre med en produktiv arbejdsdag. En supportaftale dækker i udgangspunktet det, som de enkelte medarbejdere har brug for, så de kan komme videre med arbejdet. Vi hjælper dig kort sagt med det, du har behov for her og nu, og vi er meget fleksible for at kunne nå i mål med det.

Passer størrelsen på min forretning til NHC – og omvendt?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er rigtig gode til at håndtere IT-driften for mindre og mellemstore virksomheder, men størrelsen er ikke altafgørende – det afhænger langt hen ad vejen af, hvilke behov du og din virksomhed har.

Som udgangspunkt er ingen kunder eller opgaver for små eller for store - det skal først og fremmest give mening for din virksomhed at outsource IT-driften.

Vores team af eksperter sætter en ære i at løse opgaverne, så der skabes langsigtet værdi hos vores kunder. Det er sådan set vigtigere end størrelsen på eller omfanget af opgaven eller din virksomhed.

Vi er altid klar på en kop kaffe, så vi kan starte med at få afdækket forventninger og behov og sikre, at samarbejdet bliver et godt match – begge veje.

Certificeringer og tildelinger

Vi har en række certificeringer og anerkendelser, der garanterer, at vi følger en række standarder, så vores kunder i sidste ende kan være ekstra trygge med os som samarbejdspartner:

Microsoft Gold Partner

Som Microsoft Gold Partner har vi etableret et tæt samarbejde med Microsoft. Titlen betyder, at vi har opnået de højeste standarder i Microsofts anerkendte partnerskabsprogram.

Microsoft 1Tier / Direct Partner på CSP

Office 365, Azure, Dynamics 365
Som Direct Partner i Microsoft Cloud Solution Provider Programmet (CSP) har vi mulighed for at styre hele vores kundes Microsoft-livscyklus, herunder kombinere værktøjer, produkter og tjenester.

Microsoft ASfP Partner

Med Microsoft Advanced Support for Partners (ASfP) har vi adgang til udvidet support hos Microsoft på vegne af vores kunder.

Microsoft SPA Partner

Som Microsoft Solution Provider Agreement-partner (SPA) kan vi på vegne af vores kunde placere ordrer hos Microsoft Regional Operations Centers til Microsoft Business Solutions ERP og CRM-software licenser og relaterede tjenester.

Microsoft SPLA Partner

Licensaftalen om at være Microsoft Services Provider (SPLA) betyder, at vi kan levere de nyeste Microsoft-softwareprodukter og hostede applikationer til vores kunder.

BFIH-medlem

Brancheorganisationen BFIH arbejder for at forbedre kvalitets- og sikkerhedsniveauet i branchen, bl.a. ved at gøre det mere gennemskueligt, hvilken kvalitet og sikkerhed forskellige hosting-produkter indeholder. Det bakker vi naturligvis op om.

Medlem af Danish Cloud Community

Brancheorganisation med fokus på hosting og anden drift af forretningskritiske it-ydelser i cloud.

HP, Lenovo og Dell MSP Partner

Veeam Partner

Citrix Partner

Solarwinds MSP Partner

Xink Partner

SMS Passcode Partner

Vi vil skabe værdi for kunderne

Vores hovedformål er at medvirke til at styrke din forretning gennem it-løsninger, der er sikre, holdbare, smidige og understøtter dine behov i din kerneforretning - både hvis I outsourcer driften eller skal have digitaliseret forretningen.

Hver eneste kunde har forskellige omstændigheder, behov og ønsker, og derfor løser vi opgaverne med samme variation – din løsning skal passe til netop din forretning.

 
 

Tag en uforpligtende snak!

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. 

Indtast venligt et fornavn

Indtast venligt dit efternavn

Indtast en gyldig email addresse

Shift + Enter for ny linje

Indtast venligst din besked, helst mere end 10 ord

Tak for din besked,  

Vi vender til bage til dig snarest, via din email:

IT-løsninger fra NHC A/S

Copyright © 2018 NHC A/S